AUTOLYS

Man kiggede væk når Nete drak. Også når hun bare sejlede hjem med klirrende poser. Om dagen gik Orla, hendes søn, i Brugsen efter flere og krydsede over legepladsen. En tyk dreng på gyngen tørrede snot væk fra kinden og nød synet af sine nye vinterstøvler.
- Din mor er en klam dranker! Det siger min far!
Han gyngede stolt videre. Orla satte sig i sandkassen, men ville alligevel ikke vente på den ledige gynge. Hjemme fik han toastbrød med marmelade og lod Nete vågne. Det var sent inden hun tog på arbejde. Flinkt lagde hun hundrede kroner på køkkenbordet.
- Her Orla. De skal vare til i morgen? Hun smilede og kyssede ham på panden, inden hun langsomt og let haltende lukkede yderdøren.
Om morgen stod han op og hjalp hende med at dele aviser ud rundt i opgangene. Han syntes det var hyggeligt, når de talte sammen, og der mest bare var mørkt. På den tid af dagen var hun også mest glad. På nogle trapper måtte han bære aviserne. Nete støttede sig til gelænderet og prustede nogle morgener meget mere end hun plejede. Han blev lidt bange når lyset slukkede automatisk, så han løb altid hurtigt. Hun smilede, når han kom ned igen med røde kinder.
I Brugsen skældte en dame Orla ud.
- Din mor kan selv hente sine øl! Det er jo omsorgssvigt! Sagde hun henvendt til andre sure kvinder. Og Orla løb hurtigere hjem, men ikke uden at runde legepladsen for at gynge, selv om han de fleste dage trak forbi, når den var optaget.
Han fiskede smilende en Yankiebar op af posen og Nete aede ham på håret, mens han spiste den og så i tv, at nogen græd på en scene.
Om morgenen stod de op sammen, og han trak cyklen, for den var for tung for Nete. Og han tog de fleste trapper igen, men det gjorde ikke noget, når hun ventede for neden.
I skolen sad en vred dame og talte med Nete, og kaldte hende Agnete. Derhjemme på sofaen fortalte Nete historier, og hostede af og til længe og kraftigt. Hun sov også lidt, mens Orla stod på skamlen foran mikroovnen, men hun vågnede ved duften af varm mad.
Og avistasken var tom om morgenen. Nete sov tungt og koldt. Orla bankede på hos naboen, der stirrede på ham gennem spionen.
Ambulancen kom hen under aften, og lægen lagde lagenet over Netes hoved og talte roligt med Orla, der stod stille og ventede på at lyset slukkede i opgangen, men det gjorde det aldrig, og Orla smilede.