Placebo

Den dag Frank fik konstateret testikelkræft tog han alligevel på arbejde, og sad i møde med en flok kinesere til ud på aftenen. Hjemme var Dorte oprevet over hans beslutning, men han havde forstået lægen udmærket, og denne kræftform var ikke så farlig. Turen hjem i bilen havde været farligere, jokede de med efter samtalen. Firmaet tog ikke hensyn til ubetydelige kræftsvulster forklarede han hende, og fortalte senere om sine handler med kineserne. De spiste sushi fra indre by og drak en vin der var for dyr til hverdag. Fejres skulle det nu alligevel – overlevet kræften og gjort en god handel. Selv Dorte blødte op og skålede med et smil på læben. “Jeg tror ikke på døden”, triumferede Frank. Inden han ordnede Dorte på kelimtæppet i stuen.
Før var Dorte meget genert på en kristen måde, og Frank lod sig længe irritere over hende. Hendes forældre så de aldrig, men de var også langt fra København og både Dorte og Frank mente at det var bedst sådan. De fleste af de traditioner hun havde bragt med sig hjemmefra, havde Frank myndigt pillet af hende. Sommetider fangede han hende i en aftenbøn, men ofte nøjedes han blot med at grine lidt af hende. “Bed for min nosse Dorte. Den har mest brug for det”, grinede han foran spejlet.
I december skippede han kontrollen hos lægen for tredje gang, og løj overfor Dorte, der nu var mere åben om sit kirkegængeri. Han troede ikke på mirakler og fortrød sin konfirmation. Alligevel trøstede han Dorte med, at hvis han nogensinde døde, kunne hun få mere tid med ham på korset.
Da januar alligevel blev koldere end forventet, mærkede Frank for alvor, at han havde tabt mere vægt end sundt var. Han tog til lægen og udbad sig en forklaring. Det hele handlede om kræft igen og Frank blev alligevel utryg indeni.
Dorte fortalte ham om sine bønner, og om hvor tit det handlede om ham. Men Frank ville sjældent høre om det.
Det var først da han for anden gang besvimede på sit kontor, og blev sendt hjem med besked om at blive hjemme, indtil han var rask, at han grædende faldt på knæ foran Dorte og bad om hendes hjælp. I kirke lærte han at bede og overfor Dorte, fortalte han om sin nyfundne tro på alt det gamle. Fuld af glæde og ny energi levede Frank og Dorte således lykkeligt, indtil miraklet udeblev og kræften tog ham i april.